Kromallergi
Krom er et metal. Det indgår i mange legeringer f.eks. i rustfrit stål. Krom er blandt andet tilstede i de råmaterialer, der anvendes i produktionen af cement og bruges til garvning af læder.
Hvad er årsagen til kromallergi?
Den hyppigste årsag til kromallergi i Danmark er kontakt med lædervarer, enten sko, handsker eller remme, som frigiver krom. Dette skyldes, at krom anvendes i garvning af læder og kan frigives fra det færdige produkt.
Tidligere var kromeksem fra cement almindeligt blandt murere og andre bygningsarbejdere. Efter en forebyggende lovgivning, som blev indført i 1981 er dette blevet sjældent i Danmark.
I de lande, der ikke har haft en tilsvarende lovgivning er kromallergi hos mænd, der arbejder i bygningsindustrien stadig almindelig. I begyndelsen 2003 blev der vedtaget en EU-lovgivning, som den danske, der skal begrænse indholdet af allergifremkaldende krom i cement i EU.
Krom er fast bundet i de metallegeringer, det anvendes i, som f.eks. rustfrit stål. Kromallergi som følge af kontakt med metal, opstår derfor kun erhvervsmæssigt, såfremt man arbejder med bearbejdning af metal, f.eks. som metalarbejder. Lædergarvede arbejdshandsker er også en årsag til erhvervsbetinget kromallergi, ligesom krom anvendes i en række sammenhænge i enkelte erhverv f.eks. i den grafiske industri.
Ikke-arbejdsbetinget kromeksem ses specielt fra læderprodukter særligt sko men også handsker og læderremme, idet krom kan frigives fra læder under brug.
Det er ikke altid muligt at fastslå, hvor kromallergien stammer fra. Man har undersøgt en lang række forbrugerprodukter, som kosmetik og rengøringsmidler, for krom. Der er generelt fundet lave værdier for krom på det europæiske marked og man anser ikke, at disse produkter almindeligvis kan være årsag til, at allergien opstår. I en nyere undersøgelse er der dog fundet krom i nogle øjenskygger, hvorvidt det betyder noget for eksemsygdommen er usikkert.
Allergisk kromeksem forårsaget af sko
Allergisk kromeksem forårsaget af urrem
Hvor hyppigt er det?
Kromallergi er stort set lige hyppigt blandt kvinder og mænd. Der har været et stort fald i kromallergi hos mænd på grund af forebyggelse af kromallergi fra cement.
Kromallergi konstateres hos 2-3% af eksempatienter, der testes for allergi.
Se aktuelle tal:
Seneste allergital
Diagnose og behandling
Kromallergi mistænkes ved eksem på hænder og fødder. Eksemet på fødderne kan sidde såvel på fodryggen som på fodsålen. Den endelige diagnose stilles ved en allergitest, såkaldte lappeprøver, der gennemføres hos hudlægen. Testen vil ofte blive suppleret med prøver fra egne sko og handsker. Behandlingen er i øvrigt som for andre eksemer.
Læs mere om behandling:
Behandling
Hvad kan man selv gøre?
Pådrager man sig et skoeksem på baggrund af kromallergi, er det vigtigt, at man får kromfrit fodtøj, da eksemet ellers ikke vil hele. Kromeksem på fødderne kan være meget svært og give anledning til langvarige sygemeldinger. Ifølge lovgivningen har man krav på at få kromfrit fodtøj, som lægen kan hjælpe med at ansøge om.
Det er vigtigt for opheling af eksemet at man undgår krom i fremtiden fra såvel sko, handsker og (ur)remme, som er i tæt kontakt med huden.
Download patientinformation
|
Lovgivning
Arbejdstilsynet: Bekendtgørelsen om vandopløseligt chromat i cement nr. 661 af 28. November 1983. Erstattet af Bekendgørelse “Arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) nr. 292 af 26. April 2001
www.arbejdstilsynet.dk/sw4893.asp
Hvordan søges om tilskud til kromfrit fodtøj?
Læs mere
Miljøstyrelsen:Forebyggelse af kontakteksemer. Forebyggelse og Sundhedsfremme 1998/12
Rydin S. Undersøgelse af indholdet af Cr(VI) og Cr(III) i læder produkter på det danske marked. Miljøstyrelsen 2002
www.mst.dk
Videnskabelig litteratur
Hansen Barré M et al. Quantitative aspects of contact allergy to chromium and exposure to chrome-tanned leather. Contact Dermatitis 2002:47:127-134
Johansen JD et al. Changes in the pattern of sensitization to common contact allergens in Denmark between 1985-86 and 1997-98, with a special view to the effect of prevention. British Journal of Dermatology 2000:142:490-495.
Avnstorp C. Cement eczema:an epidemiological intervention study. Acta Derm Venereol 1992:179:1-22.
Basketter D et al. Nickel, cobalt and chromium in consumer products:
a role in allergic contact dermatitis ? Contact Dermatitis 1993:28:15-25
Geier J et al. Contact allergy to dichromate in women. Dermatol Beruf Umwelt 2000:48:4-10
Sainio EL et al. Metals and arsenic in eye shadows. Contact Dermatitis 2000; 42:5-10.
Zachariae CO et al. Chromium allergy in consecutive patients in a country where ferrous sulfate has been added to cement since 1981 Contact Dermatitis 1996:35:83-85.
|
