Hårfarveallergi
Hårfarver og allergi
Hårfarver kan give allergi. Symptomerne kan i nogle tilfælde være voldsomme og føre til indlæggelse. Cirka halvdelen af den danske befolkningen har på et eller andet tidspunkt farvet deres hår. Heraf rapporterer 5,3 % at have haft en allergilignende reaktion i huden efter hårfarvning enten i form af eksem eller hævlese i ansigtet. Meget tyder på, at kun de færreste med hårfarveallergi undersøges hos hudlæger.
Hvad består hårfarve af?
Der findes ca. 100 forskellige farvestoffer, som kan anvendes i sammensætning af hårfarver, heriblandt er der adskillige stoffer, som er kendt allergifremkaldende. Et af disse, kaldet ppd (p-phenylenediamine), har været anvendt til farvning af hår de sidste hundrede år, og er kendt som meget allergifremkaldende. En del farvestoffer er beslægtede med ppd og er enten påvist at være allergifremkaldende eller må antages at være det. De hyppigst anvendte er toluene-2,5-diamine, resorcinol, p-phenylenediamine (ppd), 4-amino-2-hydroxytoluene og p-aminophenol.
Farvestoffet toluene-2,5-diamine bruges ofte istedet for ppd i hårfarver på det skandinaviske marked. Toluene-2,5-diamine har de samme allergifremkaldende egenskaber som ppd.
Ppd-stofferne anvendes i hårfarver i forskellig mængde afhængig blandt andet af de nuancer, man ønsker at opnå. Ppd anvendes typisk i de mørke og rødlige farver, men man kan ikke ved at se på farvenuancen afgøre, om der er allergifremkaldende stoffer i en hårfarve.
Der findes forskellige typer af hårfarve. Der er de permanente hårfarver, hvor farvestoffet trænger ind i hårstrået, og ikke kan vaskes ud. Derudover findes farver, som toner håret i en kortere eller længere periode, men som kan vaskes ud. Ppd hører til de farvestoffer, som typisk anvendes i permanente hårfarver, men ppd-lignende stoffer anvendes også i hårfarver, der kan vaskes ud.
Planteudtræk anvendes også til hårfarvning. Det mest kendte er Henna. Det er yderst sjældent, at henna giver allergiske reaktioner i huden. Henna blandes undertiden med andre hårfarvestoffer for eksempel ppd eller picramic acid og sælges stadig under navnet Henna.
Hvad er symptomerne?
Allergien viser sig ved eksem, knopper, rødme og eventuelt blærer i hårkanten, i ansigtet og på halsen. Ofte er reaktionen ledsaget af betydelig hævelse især i panden og omkring øjnene. Typisk kommer reaktionen inden for de første døgn efter hårfarvningen.
En allergisk reaktion på hårfarve kan forsætte med at give symptomer i flere uger evt. måneder, da det allergifremkaldende farvestof findes i huden. En allergisk reaktion på hårfarve skal undersøges og behandles af en læge. I enkelte tilfælde kan reaktionen være så voldsom, at det kræver indlæggelse.
 |
|
 |
| En ung pige havde fået foretaget en midlertidig hennatatovering, og da hun farver sit hår får hun en kraftig allergisk reaktion. |
|
Allergisk reaktion på øjenvippefarve |
Hvor hyppigt er det?
I 2003 undersøgte Videncenter for Allergi forekomsten af allergilignende symptomer over for hårfarve i den danske befolkning ved hjælp af interview. 4000 personer blev tilfældig udvalgt til interview via deres personnummer. Svarprocenten var 65,2 %. Undersøgelsen viste at 18,4 % af mænd og 74,9 % af kvinder havde prøvet at farve deres hår. 5,3 % af disse havde haft en allergisk/allergilignende hudreaktion på grund af hårfarvningen. Typisk starttidspunkt for hårfarvning var 16 års alderen (Søsted et al 2004).
I 2004 indsamlede Videncenter for Allergi specielt informationer om allergiske reaktioner på kosmetik blandt et netværk af praktiserende hudlæger. Ud af 391 reaktioner på kosmetiske produkter, var der 37 med en allergisk reaktion på hårfarve. Heraf var 1/5 hos unge på 16 år eller derunder og yderligere en 1/5 hos personer mellem 17 år og 30 år. Denne undersøgelse dækker ca. 15% af de patienter, der testes for allergi i Danmark, hvilket betyder at der i Danmark vil være ca. 250 nye tilfælde af (svær) hårfarveallergi om året, som ses af hudlæger, og heraf ca. 50 tilfælde blandt unge under 16 år og yderligere 50 nye tilfælde i aldersgruppen 17 til 30 år. I 2007/08 skønnes der at være ca. 75 tilfælde af svær hårfarveallergi om året.
Meget tyder på at kun de færreste med hårfarveallergi undersøges af hudlæger. Det anslås ud fra spørgeskemaundersøgelser at det er ca. 1 ud af 10 med hårfarvereaktioner, der ses af en læge og endnu færre allergitestes.
Læs om udenlandske undersøgelser
Arbejdsbetingede problemer
Hårfarve er blandt de hyppigste årsager til erhvervsbetinget allergisk eksem hos frisører.
Læs om nye forskningsprojekter
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved plasterprøve også kaldet lappetest hos en hudlæge. Man testes for allergi over for forskellige farvestoffer, evt. den farve man har brugt og eget farvet hår.
Læs mere om allergitest: Symptomer og diagnose
Midlertidige sorte tatoveringer giver risiko for allergi
Midlertidige tatoveringer bliver også kaldt sorte hennatatoveringer. Henna, der blandes med ppd til såkaldt sort Henna, har meget bedre farveegenskaber end naturligt henna. Den sorte Henna bruges blandt andet til midlertidige tatoveringer, som udbydes til turister ved badesteder og i storbyer. Disse tatoveringer sidder på huden i ugevis og kan fremkalder allergi. Allergien viser sig ved eksem, der hvor tatoveringen er/har været, eller man kan reagere med en kraftig allergiske reaktion næste gang man farver sit hår. Det må frarådes, at få midlertidige tatoveringer under forhold, hvor man ikke har mulighed for at få pålidelige oplysninger om de indholdsstoffer, der er i farven.
Læs mere om midlertidige tatoveringer
Lovgivning med mere
Hårfarver er kosmetiske produkter og følger den EU-lovgivning, der regulerer indholdsstoffer i kosmetik. Yderligere information kan findes hos Miljøstyrelsen:
www.mst.dk
I øjeblikket er EU-kommissionen ved at gennemgå alle hårfarvestoffer for at afgøre, om de er
sikre at anvende specielt undersøges riskioen for kræft. Desuden har EU- kommissionen i september 2008 sendt en forslag i høring, der hvis det vedtages, vil betyde flere og mere klare advarsler på permanente hårfarver med hensyn til allergirisiko.
Læs mere her
Testning med hårfarveproduktet inden hårfarvning
Mange producenter af hårfarver anbefaler i brugsanvisningen, at man foretager en test på huden fx. i albuebøjningen eller bag øret inden man farver sit hår rigtigt.
Ved testen påfører man en lille mængde af hårfarven på et af de nævnte hudområder og venter op til 48 timer med at vaske det af.
Man skal være opmærksom på følgende:
Forskellige producenter giver forskellige anvisninger.
Man ved ikke om testen er følsom nok til at forudsige, om en rask person vil reagere allergisk ved efterfølgende hårfarvning.
En negativ test giver ikke sikkerhed for at man kan tåle produktet.
Hårfarver indeholder stærkt allergifremkaldende stoffer, som ikke bør komme i kontakt med huden. Gentagen testing på huden med hårfarveproduktet inden hårfarvning kan øge ens risiko for allergi over for hårfarver.
Hvad kan man selv gøre?
- Undgå midlertidige, såkaldte (sorte) henna tatoveringer.
- Man bør ikke farve sit hår, hvis man har haft udslæt (rødme; kløe; sår) efter en hårfarvning, øjnvippe/øjnbrynsfarvning eller en midlertidig tatovering.
- Har man haft udslæt efter en hårfarvning, øjnvippe/øjnbrynsfarvning eller midlertidig tatovering bør man konsulteret en hudlæge og fået foretaget en allergitest.
Vælger man at farve sit hår, hjemme eller hos frisør, er der risiko for hårfarveallergi.
De allergiske reaktioner man kan få af hårfarve kan være voldsomme.
|
>> Læs her om nyere forskningresultater
Læs mere
Månedsskrift for praktisk lægegerning, Februar 2004; 82:161-166
www.mpl.dk
Tænk og Test. Alvorlige skader efter hårfarvning. 2001. nr. 18:7-14
Forbrugerrådets hjemmeside:
www.fbr.dk
Videnskabelige artikler
Søsted H, Johansen JD, Andersen KE, Menné T. Severe allergic reactions in 8 children. Contact Dermatitis 2006: 54:87-97
Søsted H, Hesse U, Menné T, Andersen KE, Johansen JD. Contact dermatitis to hair dyes in an adult Danish population - an interview based study. Br.J.Dermatol 2005; 153: 132-135.
Søsted H, Menné T. Allergy to 3-nitro-p-hydroxyethylaminophenol and 4-amino-3-nitrophenol in a hair dye.
Contact Dermatitis 2005; 52: 317-319
Søsted H, Rastogi SC, Andersen KE et al. Hair dye contact allergy: quantitative exposure assessment of selected products and clinical cases. Contact Dermatitis 2004; 50: 344-8.
Søsted H, Basketter DA, Estrada E et al. Ranking of hair dye substances according to predicted sensitization potenzy - quantitative structure-activity relationships. Contact Dermatitis 2004; 51: 241-54.
Søsted H, Agner T, Andersen K E, Menné T. Allergisk kontakteksem udløst af hårfarvning. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Februar 2004; 82: 161-166
Søsted H. et al. 55 cases of allergic reactions to hair dye: a descriptive, consumer complaint-based study. Contact Dermatitis 2002:47:299-303
Schnuch A. et al. National rates and regional differences in sensitization to allergens of standard series. Contact Dermatitis 1997:37:200-209
Schnuch A, Lessmann H, Frosch PJ, Uter W. P-phenylenediamine: the profile of an important allergen. Results of the IVDK. Br J Dermatol 2008:159:379-86
Avnstorp C. et al. Acute fingertip dermatitis from a temporary tattoo and quantitative chemical analysis. Contact Dermatitis 2002:47:119-120
Marcoux D. et al. Sensitization to para-phenylenediamine from a streetside temporary tattoo. Pediatric Dermatology 2002:19:6:498-502.
McFadden JP et al. Allergy to hair dye, its incidence is rising as more and younger people dye their hair. BMJ (editorial) 3. February 2007: 334:220
Basketter D. et al. Contact Dermatitis 2006:55:178-185 |
