Hvordan opstår kontaktallergi?

Kontaktallergi forårsages af små kemiske stoffer, som trænger gennem huden og påvirker immunsystemet, så der opstår allergi. De små kemiske stoffer kan være metaller, konserveringsmidler, parfumestoffer, farvestoffer med mere, som forekommer i forbrugerprodukter som kosmetik og rengøringsmidler. Mange af stofferne kan ligeledes forekomme i erhvervsmæssige sammenhænge, f.eks. er gummikemikalier en hyppig årsag til handskeallergi blandt sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og rengøringsassistenter.

Mekanisme

Det er miljømæssige faktorer, som er afgørende for, om kontaktallergi opstår, det vil sige kontaktallergenets natur (potens), koncentration af allergenet i for eksempel et produkt, hyppighed og varighed af kontakt og samtidig kontakt med hudirriterende stoffer, for eksempel sæbe. Nogle personer vil formentlig nemmere end andre udvikle kontaktallergi, men det er endnu ikke lykkedes at påvise specifikke gener, som øger risikoen for kontaktallergi.

Kontaktallergi opstår, når små kemiske stoffer trænger gennem huden og opfanges af celler fra immunsystemet, såkaldte Langerhans celler. Disse celler formidler kontakten til det øvrige immunsystem ved at transportere det kemiske stof til den nærmeste lymfeknude, hvor stoffet sættes i kontakt med andre celler i immunsystemet, kaldet T-lymfocytter.

Disse T-celler aktiveres og omdannes, således at de vil kunne genkende det allergifremkaldende stof igen. De deler sig, så der dannes en mængde celler, der er ens og som alle kan huske det allergifremkaldende stof. Disse celler spredes i kroppen.
 

Processen, hvor man erhverver allergi over for et stof, betegnes induktion og er uden symptomer. Når man næste gang udsættes for det allergifremkaldende stof i tilstrækkelige mængder vil der blive udløst en allergisk reaktion, hvilket kaldes provokation. Det foregår ved at de aktiverede T-lymfocytter reagerer på det indtrængende allergifremkaldende stof. Der dannes en lang række signalstoffer, cytokiner, som tiltrækker andre celler fra immunsystemet og som er skadelige for vævet. Formålet er at uskadeliggøre det indtrængende kemiske stof. I denne proces, hvor der frigives signalstoffer, øges blodgennemstrømningen i vævet og der trænger væske ud. Man kan observere rødme og huden kan føles hævet. Dette er starten på et akut allergisk eksem.

Reaktionen er som regel først synlig 18 til 48 timer efter man har været udsat for det allergifremkaldende stof, da kommunikationen cellerne imellem tager tid. Kontaktallergi kaldes også celle-medieret allergi eller det forsinkede allergiske respons i modsætning til straks-allergi, der opstår minutter efter man bliver udsat og som formidles af antistoffer i blodet. Straks-allergi viser sig ved høfeber, astma, nældefeber og kan være livstruende. Det er proteiner som pollen, husstøvmide, dyrehår og gummiprotein (latex) og ikke små kemiske stoffer, som giver straks-allergi.

Symptomer og diagnose

Symptomer på kontaktallergi

Symptomet på kontaktallergi er eksem. Eksem viser sig ved rødme og hævelse af huden, det kan være knopper og småblærer der bliver til sår. Hvis eksemet ikke behandles, kommer der revner i huden. Huden bliver stiv og skællet og eksemet kan blive kronisk.


 

Kilde: Danderm

Eksemet opstår først på det hudområde, hvor man har været i kontakt med det allergifremkaldende stof som f.eks. på hænderne ved gummiallergi forårsaget af gummihandsker, eller i ansigtet ved allergi over for parfumestoffer i ansigtscremer.

Det allergiske eksem vil, hvis det ikke behandles, sprede sig fra det hudområde, hvor det opstod første gang. Eksem kan starte på den ene hånd og derefter spredes til den anden, herefter kan der ske yderligere spredning til f.eks. fødderne.

Et ubehandlet allergisk eksem kan blive kronisk, hvilket betyder at selv om man ikke længere er i kontakt med de allergifremkaldende stoffer, kan man fortsat opleve aktivitet i hudsygdommen.

Sværhedsgraden af symptomerne varierer meget fra person til person og afhænger af allergitypen, men også af, om der er forskellige disponerede eller konkurrerende faktorer.

Andre årsager til eksemsygdom

Eksemsygdom kan være forårsaget af andre forhold end allergi. En anden hyppig årsag til eksemsygdom er konstant irritation af huden som f.eks. ved hyppig håndvask, megen udsættelse for rengøringsmidler, skæreolier, opløsningsmidler med mere samt langvarig eller hyppig brug af handsker. Denne form for eksem benævnes irritativt kontakteksem, i modsætning til det ovenfor nævnte allergiske kontakteksem. Man kan ikke afgøre, om et eksem er forårsaget af allergi eller irritation ved at se på det. Det kræver en udredning hos en hudlæge med blandt andet en allergitest, en såkaldt lappeprøve.

Der kan ofte være tale om et kombineret allergisk-irritativt eksem, som kan ses ved udsættelse for skæreolier, der både giver irritation af huden og indeholder allergifremkaldende stoffer. Ligeledes giver deodoranter ofte anledning til irritativt eksem i armhulen, men kan også indeholde allergifremkaldende parfumestoffer, som kan give et allergisk eksem.

En anden hyppig gruppe eksemer er atopisk eksem, også kaldet børneeksem. Ca. 20% af en årgang børn udvikler atopisk eksem. I 90% af tilfældene opstår eksemet før fireårsalderen. To ud af tre vokser fra sygdommen inden puberteten. Årsagen til sygdommen er ikke kendt, men arvelige forhold spiller ind.

Eksemet er karakteristisk lokaliseret i albuebøjninger og knæhaser og ved ankler og håndled.

Atopisk eksem i albuebøjning
 

Selvom atopisk eksem er betinget af arvelige forhold, vil der ofte være miljøfaktorer, som udløser eller forværrer tilstanden. Børn, der har atopisk eksem, eller voksne, som tidligere har haft atopisk eksem, har en meget følsom hud, og tåler langt dårligere end andre at blive udsat for hudbelastning, som hyppig håndvask, langvarig brug af handsker med mere. Mellem 25% -50% af de personer, der har haft atopisk eksem i barndommen, udvikler håndeksem i den tidlige erhvervsaktive alder. Personer med atopisk eksem, nuværende eller tidligere, har en øget tilbøjelighed til at udvikle allergisk astma og allergisk høfeber. Derimod har de generelt set ikke større tilbøjelighed end andre til at udvikle kontaktallergi. Læs mere om atopisk eksem:

www.atopiskeksemforening.dk

Diagnose af kontaktallergi

Diagnosen kontaktallergi stilles ved hjælp af en plasterprøve også kaldet lappetest eller plastertest. Denne test udføres hos hudlæger enten i speciallægepraksis eller på hudafdelingerne på universitetshospitaler. Ved lappetesten bliver man udsat for små mængder af de allergifremkaldende stoffer, man mistænker kan være årsag til eksemet. Stofferne lægges på ryggen i hver sit lille aluminiumskammer som sættes fast med plaster. Plasteret bliver på ryggen i 48 timer, hvorefter det fjernes og man noterer, om der er eksemreaktion på det sted, hvor det pågældende stof var i kontakt med huden.

 

Plasterprøve (Lappetest)

Der testes rutinemæssigt med 23 allergifremkaldende stoffer, som indgår i den europæisk standardserie. I standardserien findes metaller som nikkel, krom og kobolt, gummikemikalier, parfumestoffer, konserveringsmidler, farvestoffer, plantestoffer og behandlingsmidler.
En test med den europæiske standardserie er i de fleste tilfælde ikke tilstrækkeligt til at få en præcis diagnose. Ofte er det nødvendigt at testes med flere udvalgte stoffer, eller serier afhængig af erhverv og den konkrete problemstilling. Testen suppleres også i fornødent omfang med produkter, som patienten selv medbringer, f.eks. kosmetik, prøver fra handsker, papir, sko, visse planter og andet.

Resultatet af lappetesten følges op af en grundig sygehistorie med en gennemgang af hvor og hvordan man evt. er udsat for det stof, som man er påvist allergisk over for. Det kan være nødvendigt, at gennemgå deklarationer på kosmetik, rengøringsmidler eller produkter, der anvendes på arbejdspladsen, at foretage yderligere tests, eller kemisk analysere de produkter, der anvendes.

Man søger på denne måde efter forklaring på allergien i omgivelserne. Det er vigtigt for at kunne forebygge nye udbrud eller forværring i eksemet. Det kan være en vanskelig sag og man finder ikke altid en forklaring på allergien.

 
Det kan blandt andet være fordi, allergien er erhvervet tidligere og ikke har noget med årsagen til det nuværende eksem at gøre. Et eksempel er nikkelallergi som er erhvervet i puberteten ved anvendelse af uægte smykker. Denne allergi vil kunne påvises mange år senere, selv om ens nuværende eksem ikke er forårsaget af kontakt med nikkel.

I alle tilfælde er det vigtigt i videst mulige omfang at undgå de stoffer, man er allergisk over for.

Download patientinformation