» Videncenter for Frisører og Kosmetikere
Print |
  
 DK




Videncenter for Frisører og Kosmetikere udgør per 2010 en stab på 3 forskere: Cand.pharm. ph.d. Heidi Søsted; cand. med. Anne Bregnhøj og cand. scient. san. publ. Susan Hovmand.

 

>> Download årsrapport 2009 <<

 

>> Download årsrapport 2008 <<

 

>> Download årsrapport 2007 <<

 

>> Download årsrapport 2006 <<

 

 

Aktuelt


 

05.05.2010   Nye forskningsresultater

 

 

Nail-art og koboltallergi - af Heidi Søsted

 

Kunstige negle kan bestå af tre lag, hvor der lægges dekorationer mellem lagene. Ved brug af kunstige negle, kan der opstå allergi over for akrylat i limen. Akrylaterne er en hovedbestanddel i limen, som får limen til at virke hurtigt og længe. Både professionelle kunstige negle og de til hjemmebrug kan indeholde akrylater.

 

En Italiensk kvinde var for nylig hos hudlæge, fordi alle hendes fingre og begge håndrygge kløede voldsomt. Symptomerne havde stået på i syv måneder. Damen have fået kunstige negle på ni måneder tidligere. På det øverste neglelag var der påført en glitterlak.

 

Ved hudtest var kvinden ikke allergisk over for akrylat, men var allergisk over for kobolt. På glitterneglelakken stod, at den indeholdt kobolt. Hudlægen anbefalede kvinden at fjerne al neglelak og kunstige negle. Fire uger efter, at kvinden havde fjernet de kunstige negle og undgået neglelak, var hendes hænder og fingre igen fri for symptomer.

 

Kilde: Guarneri F et al. Nail-art ans cobalt allergy. Contact Dermatitis 2010:62:320-321

 


 

 

10.12.2009   Pressemeddelelse

 

 

Håndeksem er et problem for 45 procent af københavnske frisører!

 

En ny spørgeskemaundersøgelse blandt 1679 københavnske frisører viser at næsten halvdelen, 45 % har haft problemer med håndeksem...

 

Læs hele pressemeddelelsen (pdf)

 


 

 

04.11.2009   Gloves

 

Research Centre for Hairdressers and Beauticians (Denmark) recommend disposable nitrile accelerator free gloves from Abena A/S phone + 45 74 31 17 00, and X-Soft ACF Nitril powderfree from Salon Support +45 36 16 16 09.

 

The gloves have been laboratory tested for penetration of dark hair dye ingredients.

 

The gloves have been tested in practice in several hairdressing salons in Denmark and on training schools.

 

The gloves do not contain any carbamates or thiuram assessed with High Performance Liquid Chromatography.


 

  

14.10.2009   Handskedokument

 

Videncenter for Frisører og Kosmetikere har opsat kriterier for kemiske og praktiske test af engangshandsker til frisører. Kriterierne er lavet på baggrund af litteratur omhandlende de mest anvendte og allergifremkaldende stoffer i frisørfaget.

 

Endvidere bliver handskerne vurderet ud fra, hvordan de er at bruge i saloner og på frisørskoler. Handsker der opfylder disse test anbefales af Videncenter for Frisører og Kosmetikere for et år af gangen.

 

Dette dokument vil løbende blive opdateret. 


 

 

 


Baggrund


 

Frisører har en af de højeste incidenser af arbejdsbetinget eksem. Det skyldes det våde arbejde med udsættelse for irritanter og potentielt allergifremkaldende stoffer som hårfarvemiddel og hårblegemiddel. Hårfarvestofferne sætter sig på frisørernes hænder ved farvearbejde. En svensk undersøgelse viser at nogle frisører vender og genbruger engangshandsker.

 

Udenlandske undersøgelser viser, at det arbejdsbetingede eksem ofte opstår allerede i skoletiden, efter i gennemsnit 2 års udsættelse og at incidensen er ca. 200 nye tilfælde per 10.000 frisører, den højeste af alle erhverv. Lignende tal kendes ikke fra Danmark. Frisører er gennemsnitlig 9 år i deres erhverv inklusiv elevtid. Der er ingen undersøgelser der kortlægger, hvorfor de forlader deres erhverv. Udenlandske undersøgelser viser også, at det er muligt at nedbringe hyppigheden af arbejdsbetinget eksem blandt frisører via uddannelsesprogrammer og rådgivning.

 

Videncenter for Frisører og Kosmetikere har eksisteret siden 2006 og forsker i frisørers udsættelser, hudsygdomme og arbejdsgange med henblik på forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser samt rådgiver om forebyggelse af allergi og eksem i denne faggruppe. Videncentret udgiver en selvstændig årsrapport.

 

 

Finansiering


 

Videncenter for Frisører og Kosmetikere har i 2007 været finansieret af Københavns Kommune, Dansk Frisør Kosmetiker Forbund samt indtægter ved undervisning. Centret har til perioden 2008-2010 fået bevilliget 3 mio. kr. fra Arbejdsmiljøforskningsfonden og godt 4 mio. fra Dansk Frisør og Kosmetikerforbund-overenskomsten.

 

Samarbejdspartnere: Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, Danmarks Frisørmesterforening, Københavns Kommune, Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Frisørskolerne i Danmark.

 

 

Spørgeskemaundersøgelse i København


 

I 2008 udførtes en spørgeskemaundersøgelse blandt Københavnske frisører.

 

Formål

 

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at få viden om frisørernes hudproblemer og luftvejslidelser, årsager, omfang, sværhedsgrad samt anvendelse af personlige værnemidler (handsker og udsugning).

 

Populationen udgjorde 1700 frisører der enten var medlem af Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund eller Dansk Frisørmester Forening med bopæl i København. Deltagelsesprocenten var 64 %. Knapt halvdelen af de inkluderede rapporterede, at de nogensinde havde haft eksem på hænderne.

 

Se posteren præsenteret ved European Society Contact Dermatitis 2008.

 



 

 

Heidi Søsted

Centerleder, ph.d.

39 77 73 03

Send e-mail

 

 

 

Anne Bregnhøj

 Ph.d.-studerende

 39 77 73 05

Send e-mail 

 

 

 

Susan Hovmand

Ph.d.-studerende

 39 77 73 08

 Send e-mail

 







Videncenter for Allergi | Ledreborg Allé 40, 1. | 2820 Gentofte | Tel: +45 3977 7300 | info@videncenterforallergi.dk