Befolkningsundersøgelser

Alle publicerede forskningsresultater fra Videncentret vil blive resumeret her sammen med udvalgte, nyligt publicerede studier fra andre forskningsgrupper.

Publikationer udgået fra Videncentret er markeret med: *

 

 

Forekomsten af kontaktallergi*

 

Forekomsten af kontaktallergi i baggrundsbefolkningen er traditionelt blevet undersøgt via store omkostningsrige epidemiologiske studier. En ny og anderledes metode indbefatter at man kombiner klinisk epidemiologiske data med den WHO definerede ”lægemiddelanvendelighed forskningsmetode”. Metoden forkortes på engelsk til CE-DUR. Kort fortalt baserer metoden sig på information om det samlede salg af lappetest i det pågældende land (her Danmark), antallet af danskere der har en sygehistorie der indikerer lappetestning og endelig tal for hyppigheden af positive lappetest i Danmark blandt patienter. Ved hjælp af simpel matematik kombineres disse tal og herudaf kan man bestemme hyppigheden af kontaktallergi i befolkningen. Vi fandt at 10 års hyppigheden af kontaktallergi i befolkningen var mellem 7.3 og 12.9% blandt voksne danskere over 18 år. Dette tal passede fint med resultater fra de tidligere Glostrup undersøgelser. Det konkluderes at metoden er anvendelig til fremtidig overvågningsbrug.

 

Thyssen JP, Uter W, Schnuch A, Linneberg A, Johansen JD. 10-year prevalence of contact allergy in the general population in Denmark estimated through the CE-DUR method. Contact Dermatitis. 2007 Oct;57(4):265-72. 

 

 

Lappetestning med p-phenylendiamine (sort hårfarve) i baggrundsbefolkningen giver ikke hårfarveallergi*

 

Internationale studier har debatteret hvor vidt lappetestning med sort hårfarve (para-phenylenediamine (PPD)) kan påføre en testperson allergi overfor hårfarve. En opgørelse af data fra befolkningsundersøgelserne i Glostrup i 1990 og 1998 viser at lappetestning ikke udgør en hel-bredsrisiko. 540 personer blev testet både i 1990 og 1998 men ingen havde udviklet allergi overfor sort hårfarve på trods af gentaget testning.

 

Thyssen JP, Menné T, Nielsen NH, Linneberg A. Is there a risk of active sensitization to PPD by patch testing the general population? Contact Dermatitis. 2007 Aug;57(2):133-4.

 

Kontaktallergi i baggrundsbefolkningen – forekomst og hovedfund*

Denne artikel gennemgår alle publicerede studier i perioden 1966-2007 der har foretaget lappetest på almindelige mennesker fra baggrundsbefolkningen. De fleste studier kommer fra USA og Vest-europa. Den mediane forekomst af kontaktallergi overfor mindst 1 allergen var 21.2% (12.5-40.6%) og det vægtede gennemsnit var 19.5%. De hyppigste allergener var nikkel, thimerosal (konserveringsmiddel i vacciner) og fragrance mix (parfume). Den mediane forekomst af nikkel var 8.6% (0.7-27.8%).

Thyssen JP, Linneberg A, Menne T, Johansen JD. The epidemiology of contact allergy in the general population - prevalence and main findings. Contact Dermatitis. 2007 Nov;57(5):287-99.

Alkohol indtag kan modvirke udviklingen af kontaktallergi*

Befolkningsundersøgelser har vist at alkohol indtag er associeret med IgE medieret allergisygdom som fx høfeber og astma.

Endvidere har man påvist en hæmmende effekt af alkohol indtag på ud-viklingen af  delayed type hypersensitivity (som fx kontaktallergi). Dette studie er baseret på Glo-strup undersøgelserne i 1990 og 1998 og viser at kvinder der ikke drikker alkohol har en øget risiko for at udvikle kontaktallergi (justeret OR=2.12; CI 95%=0.98-4.61) over en 8-årig periode. En posi-tiv trend test blandt kvinder blev identificeret (p=0.045).

Befolkningsundersøgelser har vist at alkohol indtag er associeret med IgE medieret allergisygdom som fx høfeber og astma.

Thyssen JP, Nielsen NH, Linneberg A.The association between alcohol consumption and contact sensitization in Danish adults: the Glostrup Allergy Study.Br J Dermatol. 2008 Feb;158(2):306-12.

Nikkelfrigivelse fra mobiltelefoner solgt i Danmark*

Mobiltelefoni er udbredt i Danmark. Der har i de senere år været rapporteret gentagne tilfælde af nikkeleksem som følge af hudkontakt med mobiltelefoner. Vi kontaktede 5 store producenter af mobiltelefoner på det danske markede for at foretage dimethylglyoxime (DMG)-testning af et tilfældigt udvalg af deres mobiltelefoner. DMG-testen er en hurtig nikkeltest, hvor der anvendes en vatpind, der kan vise, om der frigives nikkel i mængder, der kan give allergi og eksem. Vi fandt, at 5 telefoner ud af 15 (33,3 %) fra firma 1 og 3 ud af 26 (11,5 %) telefoner fra firma 2 frigav nikkel i mængder, der kan give eksem. Vi foreslår, at man overvåger omfanget af mobiltelefonudløst nikkelallergi og eksem i de næste par år. 

Thyssen JP, Johansen JD, Zachariae C, Menné T. The outcome of dimethylglyoxime testing in a sample of cell phones in Denmark.Contact Dermatitis. 2008 Jun 4.

Acceptabel risiko for kontaktallergi i befolkningen bestemt ved CE-DUR metoden*

Denne artikel anvender en matematisk epidemiologisk metode til at korrelere forekomsten af kontaktallergi blandt eksempatienter med forekomsten af kontaktallergi i befolkningen. Endvidere diskuterer den hvordan kontaktallergiepidemier kan kategoriseres i befolkningen.
 

Thyssen JP, Menné T, Schnuch A, Uter W, White I, White JM, Johansen JD. Acceptable risk of contact allergy in the general population assessed by CE-DUR - A method to detect and categorize contact allergy epidemics based on patient data.

Regul Toxicol Pharmacol. 2009 Apr 19.

Kontaktallergi i den danske befolkning – resultater fra 1990 og 2006*

Dette studie viste at forekomsten af kontaktallergi faldt fra 15.5% i 1990 til 10.0% i 2006 blandt voksne danskere i alderen 18-69 år. Årsagen til faldet skyldtes primært at forekomsten af kontaktallergi faldt overfor thiomersal, kobolt, gummi, Peru balsam, MCI/MI og krom. 
 

Thyssen JP, Linneberg A, Menné T, Nielsen NH, Johansen JD. Contact allergy to allergens of the TRUE-test (panels 1 and 2) has decreased modestly in the general population. Br J Dermatol. 2009 Nov;161(5):1124-9.

Sammenhængen mellem rygning, alkoholindtag og håndeksem*

Dette studie undersøgte hvorvidt der findes en sammenhæng mellem tobaksrygning og selv-rapporteret håndeksem. Der blev anvendt spørgeskema data fra en stor befolkningsundersøgelse fra Glostrup (n=3471). Studiet viste at forekomsten af håndeksem var højere blandt personer der røg eller tidligere har røget tobak når grupperne blev sammenlignet med ikke-rygere (tidligere rygere (OR = 1.13; CI = 0.90-1.40), nuværende rygere under 15 cig/dag (OR = 1.51; CI = 1.14-2.02) og nuværende rygerere over 15 cig/dag (OR = 1.38; CI = 0.99-1.92). Der fandtes ingen sammenhæng mellem håndeksem og alkoholindtag.

Thyssen JP, Linneberg A, Menné T, Nielsen NH, Johansen JD. The effect of tobacco smoking and alcohol consumption on the prevalence of self-reported hand eczema: a cross-sectional population-based study. Br J Dermatol. 2010:162, 619-626.

Sammenhængen mellem rygning, alkoholindtag og kontaktallergi*

Dette studie undersøgte via data fra en stor befolkningsundersøgelse udført i Glostrup, Danmark hvorvidt alkoholindtag og tobaksrygning var associeret med forekomsten af kontaktallergi. Studiet viste en signifikant trend for sammenhængen mellem nikkelallergi og tobaksrygning mens ingen sammenhæng blev fundet mellem alkoholindtag og kontaktallergi.

Thyssen JP, Johansen JD, Menné T, Nielsen NH, Linneberg A. Effect of Tobacco Smoking and Alcohol Consumption on the Prevalence of Nickel Sensitization and Contact Sensitization. Acta Derm Venereol. 2010;90(1):27-33.