Andet
Alle publicerede forskningsresultater fra Videncentret vil blive resumeret her sammen med udvalgte, nyligt publicerede studier fra andre forskningsgrupper.
Publikationer udgået fra Videncentret er markeret med: *
Overfølsomhedsreaktioner over for lokalbedøvelse*
Denne artikel gennemgår litteraturen vedrørende allergiske reaktioner over for lokalbedøvelse. Det konkluderes, at allergiske straksreaktioner er sjældne, mens kontaktallergiske reaktioner forekommer i et mindre sjældent omfang. Endelig præsenteres et forslag til en evalueringsprotokol for patienter med formodet allergisk reaktion over for lokalbedøvelsesmidler.
Thyssen JP, Menné T, Elberling J, Plaschke P, Johansen JD. Hypersensitivity to local anaesthetics – update and proposal of evaluation algorithm. Contact Dermatitis. 2008 Aug;59(2):69-78.
Teledermatologi*
I en 1-årig forsøgsperiode optog 10 praktiserende læger digitalfotos af patienter med hudsygdomme. Billederne blev via e-mail sendt til hudafdelingen, Amtssygehuset i Gentofte til vurdering.
På 1 år blev 284 patienters hudsygdom evalueret via teledermatologi. Eksem var den hyppigste diagnose.
Agner T et al. Teledermatologi. Erfaringer fra Københavns Amt. Månedsskrift for praktisk lægegerning. September 2003:1179-1185.
Epoxy i skæreolier*
To metalarbejdere udviklede håndeksem og fik påvist allergi over for en skæreolie de arbejdede med. Allergien var forårsaget af en epoxy resin (1,2-cyclohexanedicarboxylic acid, bis(oxiranylmethyl) ester, tilsat olien. Det er helt uventet at finde epoxy resin i en skæreolie.
Jensen CD, Andersen KE. Two cases of occupational allergic contact dermatitis from a cycloaliphatic epoxy resin in a neat oil: Case report. Environmental Health: A Global Access Science Source. 2003:2:3
Arbejdsbetingede hudlidelser*
En oversigt over arbejdsbetingede hudlidelser, deres årsager, udredning, behandling og anmeldelse.
Skøt R et al. Arbejdsbetingede hudlidelser. Månedsskrift for praktisk lægegerning 2004 marts: 289-298.
Hyppigheden af allergisk kontakteksem på grund af allyl isothiocyanat*
Stoffet allyl isothiocyanate findes i mange grøntsager og planter fra korsblomst-familien (Cruciferae), eksempelvis broccoli, karse, blomkål, kål, raps og sennep. I undersøgelsen bestemmes hyppigheden af påvist kontaktallergi overfor allyl isothiocyanate på Dermatologisk Afdeling, Gentofte Hospital.
259 patienter, primært kokke, smørrebrødsjomfruer og husmødre, blev lappetestet med allyl isothiocyanate fra 1994 til 2003. Kun to patienter fik påvist allergi overfor stoffet. Kontaktallergi overfor allyl isothiocyanat er således sjældent, selvom mange mennesker dagligt kommer i kontakt med grøntsager og produkter, som indeholder stoffet.
Lerbaek A, Rastogi SC, Menné T. Allergic contact dermatitis to allyl isothiocyanate in a Danish cohort of 259 selected patients. Contact Dermatitis 2004 Aug; 51(2): 79-83.
Gentaget lappetest med otte års mellemrum*
Som led i en større undersøgelse blev 270 personer med og uden håndeksem lappetestet med TRUE Test i 1997-98 og igen i 2005-06. I 2005-06 havde 27.4% mindst en positiv lappetest og 7.4% havde to positive lappetests. Hyppigheden af positiv lappetest hos mænd og kvinder var henholdsvis 10% og 36%. Den højere hyppighed hos kvinder skyldtes overvejende allergi overfor nikkel og parfume. Hyppigheden hos personer med og uden håndeksem var henholdsvis 31% og 18%. 74% af de reaktioner, som var positive i 1997-98, var fortsat positive i 2005-06.
Lerbaek A, Kyvik KO, Menné T, Agner T. Retesting with the TRUE Test® in a population-based twin cohort – allergies and persistence in an eight-year follow-up study. Accepted Contact Dermatitis 2007.
Irritativt og allergisk kontakteksem*
Artiklen omhandler kontakteksem på grund lokalirriterende stoffer og allergifremkaldende stoffer. Risikofaktorer, udseende, relevante undersøgelser, behandling og hyppige allergifremkaldende stoffer beskrives.
Lerbæk A, Agner T. Irritativt og allergisk kontakteksem. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 2006
Betydende kontaktallergiepidemier gennem det 20 århundrede*
I artiklen foretages en historisk gennemgang af 6 betydende kontaktallergi epidemier (nikkel, krom, hårfarve og 3 forskellige konserveringsmidler). Epidemierne har en række fællestræk: De opdages initial i forbindelse med eksem blandt arbejdere, senere ses ophobede tilfælde blandt forbrugere og først når epidemien er etableret i samfundet gøres der tiltag fra industriel og administrativ side. Der er enkelte succeshistorier set med forbruger og erhvervs øjne mens andre epidemier fortsat ikke er løst.
Thyssen JP, Johansen JD, Menne T. Contact allergy epidemics and their controls. Contact Dermatitis. 2007 Apr;56(4):185-95. Review.
Genekspression og kontaktallergi*
I hudprøver for nikkelallergikere undersøgtes hvilke gener, der aktiveredes, når nikkel appliceredes på huden i sammenligning med hos raske.
Genekspressionen studeredes over tid. 74 gener blev fundet at være opregulerede. Formålet med studiet var at opnå videre indsigt i de biologiske processer og regulering af provokation af allergisk eksem.
Pedersen MB, Skov L, Menne T, Johansen JD, Olsen J. Gene Expression Time Course in the Human Skin during Elicitation of Allergic Contact Dermatitis. J Invest Dermatol. 2007 Jun 28
Tilbagekaldelse af kontaminerede kosmetiske produkter i EU fra 2005 til maj 2008*
EU alarmeringssystem for non-food produkter (RAPEX) udsender hver uge opgørelser over farlige produkter til salg i EU lande. Kosmetiske produkter forurenet med mikroorganismer udgør en potentiel helbreds risiko og bliver fjernet fra markedet. I dette studie blev det undersøgt hvor mange kosmetiske produkter der blev tilbagekaldt via RAPEX på grund af mikrobiologisk forurening i EU fra 2005 til maj 2008. I perioden blev 173 kosmetisk produkter fjernet fra markedet. Ud af dem var 24 forurenet med mikroorganismer, og den hyppigst forekommende mikroorganisme var den potentielt sygdomsfremkaldende bakterie Pseudomonas aeruginosa. De tilbagekaldte produkter blev fremstillet i 17 forskellige lande, og der var kun ét firma der fik mere end ét produkt tilbagekaldt. Baseret på de foreløbige tal fra 2008 tyder det på at antallet af forurenede produkter stiger med 2-3 gange i forhold til 2007. Det er vigtig fortsat at overvåge kosmetiske produkter for mikrobiel forurening, da der bliver fundet flere og flere produkter der er forurenet, og størstedelen af produkterne er forurenet med mikroorganismer der potentielt kan forårsage infektion hos forbrugeren.
Systemisk kontakteksem forårsaget af lægemidler - et review*
Denne artikel gennemgår den eksisterende litteratur indenfor området ”systemisk kontakteksem forårsaget af lægemidler”. Det systemiske kontakt eksem opstår typisk når en allergisk person bliver eksponeret for det pågældende allergen via luftvejene (inhalation), via tarmsystemet (tabletter), gennem huden (plaster), eller gennem blodbanen (intravenøs behandling). Artiklen opsummerer de lægemidler der kan medføre systemisk kontakteksem og giver endvidere en liste over mulige årsagsmekanismer til sygdommen.
Thyssen JP, Maibach HI Drug-elicited systemic allergic (contact) dermatitis--update and possible pathomechanisms. Contact Dermatitis. 2008 Oct;59(4):195-202.
Irritativ kontakt eksem overfor ”shower cream” der blev anvendt som fugtighedscreme: en kasuistik over 3 tilfælde*
Der rapporteres om tre danske kvinder, som udviklede svære eksem forandringer efter anvendelse af kosmetiske produkter, shower creams. To af dem udviklede også infektion i eksemet. Produkterne er beregnet til at skulle vaskes af huden, men fordi de misforstod produkternes formål lod de gentagne gange produktet forblive på huden uden at vaske dem af.
Det er velkendt at kosmetiske produkter, der er beregnet til at blive vasket af umiddelbart efter brug f.eks. shampoo og sæber er sammensat anderledes end produkter der er beregnet til at forblive i kontakt med huden f.eks. cremer. De ingredienser der er mest problematiske for huden i produkter der er beregnet til at skulle vaskes af, såfremt man ikke vasker produkter af umiddelbart efter brug, er detergenterne (sæbestofferne). Detergenterne kan forårsage irritativ kontakt eksem såfremt de gentagne gange er i vedvarende kontakt med huden i længere tid, hvilket var tilfældet hos disse tre kvinder.
Ifølge EU lovgivning må et kosmetisk produkt ikke forårsage skade til menneskers helbred, når produktet anvendes under normale og fornuftigt forhold, i særdeleshed med betragtning af produkters præsentation, etikette og instruktioners for det anvendelse og bortskaffelse. For at leve op til dette regulativ er det nødvendigt, at de kosmetiske produkters funktion og anvendelse klart og tydeligt fremgår af navnet og emballagen på produktet. Det være misvisende at kalde noget for ”cream”, når det er en sæbe og det ikke kan forventes at alle danskere kan forstå engelsk ”shower”. Endvidere kan emballering hos visse producenter være misvisende da sæbe beholderne og creme beholderne er næsten identiske og let kan forveksles med hinanden.
Efter at de 3 kvinder undlod at anvende produkterne, blev behandlet med steroid creme og de to med infektion i eksemet med antibiotika, forsvandt eksem forandringerne. Det er uheldigt at det ikke fremgår klart og tydeligt ved alle kosmetiske produkter, hvad formålet og anvendelsen af produktet er, således at det er klart for alle. Det eksisterer højst sandsynligt flere tilfælde end de tre rapporterede kvinder, som misforstår kosmetiske produkters anvendelse, da kun de allersværeste tilfælde med eksem henvises til hudafdelinger på et universitets hospital.
Heisterberg MV, Johansen JD, Zachariae CO. Irritant contact dermatitis from shower cream applied as a moisturizing cream: a review of three cases. Contact Dermatitis. 2009 Sep;61(3):182-4.
Identifikation af allergifremkaldende stoffer – resultat af WHO-møde*
Denne artikel er resultatet af et ekspertmøde i WHO, hvor man diskuterede hvordan man bedst identificerer allergifremkaldende kemikalier og hvordan man forebygger allergi.
Johansen JD. Hazard identification (human data). Regul Toxicol Pharmacol 2008 Mar;50(2):180-2.
Oversigt over forekomsten af kontaktallergi. Allergen udsættelse og nye trends*
Dette review opdaterer læseren om epidemiologisk litteratur inden for kontaktallergi over for parfumer, metaller, hårfarve, gummikemikalier og konserveringsmidler.
Thyssen JP. The epidemiology of contact allergy. Allergen exposure and recent trends. G Ital Dermatol Venereol. 2009 Oct;144(5):507-14.
|
