Allergidata 2009

 

De følgende tal og grafer stammer fra patienter testet på hudklinikker og hudafdelinger, som udgør det nationale allerginetværk. To nye speciallægeklinikker blev optaget i netværket i 2009, hvilket kan påvirke sammenligningen med de tidligere år for nogle af allergenerne. Tallene er fra perioden januar til december 2009, hvor der er testet 4843 patienter, heraf 3162 kvinder og 1681 mænd.   Opdateret 25.02.2010

Allergi over for metaller

Nikkelallergi er den hyppigste form for kontaktallergi blandt eksempatienter. Det gælder også i befolkningen. I 2009 fik 20,7% af de kvindelige eksempatienter mod 19,8 % i 2008, og 5.7% af mændene i 2009 mod 4,8% i 2008. I 2007 var de tilsvarende tal henholdvis 20 %  og 5,5 % af de testede eksempatienter. Dette er stort set uændret i forhold til 2003-2006.

Der blev i 1991 indført en lovgivning til begrænsning af udsættelsen for nikkel via uægte smykker, knapper med mere.

I 24,1% af tilfældene i 2009 fandt man at der fortsat var en nikkeludsættelse, som gav eksem. Smykker og spænder var den hyppigst registerede årsag til aktuelt nikkeleksem og udgjorde 41% af de årsagerne. Mobiltelefoner var registeret som årsag i 2 tilfælde (1%) og redskaber i 9% af tilfældene med nuværende nikkeleksem.
 

www.mst.dk

Der er fortsat en høj forekomst af nikkelallergi blandt eksempatienter, idet nikkelallergi opstår tidligt i barne/ungdomsårene og fortsat vil kunne påvises mange år senere ved en allergitest.  Nye danske befolkningsstudier tyder dog på at nikkellovgivningen har nedsat antallet af unge kvinder der bliver allergiske over for nikkel.

Læs mere om nikkelallergi

 

Kobolt er et metal, som forekommer sammen med nikkel. Personer, som får påvist koboltallergi, er som regel også allergiske over for nikkel. Koboltallergi stammer fra de samme udsættelser som nikkel, det vil sige blankt metal som uægte smykker, knapper, ure med mere.

Kromallergi blev fundet hos 3,7% af de testede kvinder og 3,0% af de testede mænd i 2009, hvilket er en stigning i forhold til 2008, hvor de tilsvarende tal var 2,5 % af de testede kvinder og 2,8 % af de testede mænd. Det er også en stigning i forhold til 2007, hvor tallet var henholdvis 2,6% og 3,1%. Det kan enten skyldes en reel stigning pga. udsættelse for krom via læderprodukter specielt hos kvinder, som set i andre nyere danske undersøgelser af eksempatienter, eller som følge af tilfældige udsving pga. datamaterialet er udvidet med to nye klinikker.

Kromallergi stammer hovedsagelig fra læderprodukter, som fx sko, handsker eller urremme, idet krom anvendes til garvning af læder. Garvningsprocessen gør læderet mere holdbart, men der kan efterfølgende være krom tilovers i læderet, som frigives og kan give allergi. Det kan give anledning til meget svære fod og/eller håndeksemer. I 2009 var læderprodukter som sko og handsker registert som den hyppigste årsag til kromallergi og udgjorde 58% af de tilfælde hvor man fandt årsagen til kromallergien.

De råmaterialer, der anvendes i cementfremstilling, indeholder krom. Tidligere var kromallergi meget almindeligt blandt bygningsarbejdere i Danmark, men i 1981 indførtes en lovgivning, som reducerede indholdet af allergifremkaldende krom i cement, og forekomsten er faldet drastisk. Der påvises stadig tilfælde af kromallergi hos bygningsarbejdere, men disse er næsten altid patienter med kronisk eksem fra før lovgivningen blev indført eller er forårsaget af importeret cement, som ikke har været underlagt den samme lovgivning. Den danske kromlovgivning er i 2003 blevet gennemført i hele EU.

Læs mere om kromallergi

 

Allergi over for konserveringsmidler

Konserveringsmidler er stoffer, der tilsættes produkter f.eks. kosmetik og rengøringsmidler for at forhindre vækst af bakterier og andre mikroorganismer i produkterne. Der findes en lang række konserveringsmidler, som er mere eller mindre effektive. Deres effektivitet hænger ofte sammen med deres allergifremkaldende evne, således at de mest effektive konserveringsmidler, som hovedregel også er mest allergifremkaldende. Problemet med de mindst allergifremkaldende konserveringsmidler som f.eks. parabener, er at de som oftest skal kombineres med andre konserveringsmidler for at være effektive.

Formaldehyde og formaldehydefrigivere er en gruppe konserveringsmidler, som dels består af stoffet formaldehyde og dels af en gruppe stoffer, der kan frigive formaldehyde, når de tilsættes et produkt. Der findes en lang række formaldehydefrigivere.

I grafen nedenfor vises data for formaldehyd og for formaldehydefrigiverne: quaternium 15, diazolidinyl urea og imidiazolidinyl urea. I 2009 blev formaldehydeallergi påvist hos 1,8% af de testede kvinder og 1,5% af de testede mænd. Dette er næsten identisk med 2008 hvor allergi over for formaldehyde blev påvist hos 1,7 % af de testede kvinder og 1,0 % af mændene. I 2007 var de tilsvarende tal henholdvist 1,6 % blandt kvinder og 1,7 % blandt mænd. Der er et muligt fald i forhold til 2005 og 2006, hvor de tilsvarende tal for mænd var henholdvis 2,1% og 2,6 % og for kvinder 3,3 % og 2,3 %. Dette stemmer overens med et tilsyneladende fald i allergi hos mænd over for de to formaldehydefrigørende stoffer: diazolidinyl urea og imidazolidinyl urea. I 2009 fik således 0,8% af mænd påvist allergi over for diazolidinyl urea, det samme som i 2008 mod 1,7 % i 2007 og 1,4 % i 2006, mens hyppigheden blandt kvinder var uforandret i perioden med en hyppighed mellem 0,5 % og 0,9 %. Med hensyn til imidazolidinyl urea sås et tilsvarende fald hos mænd fra 1,2 - 1,5 %  i 2006-2007 til 0,5% i 2008 og 0,8% i 2009, mens hyppigheden hos kvinder var helt forandret 0,4% i de samme 4 år.  

Allergien kan stamme fra kosmetik, rengøringsmidler, papir eller industrielle produkter.

Læs mere om formaldehyd og formaldehydreleasere

Methyldibromo glutaronitrile er et konserveringsmiddel, som har været anvendt siden starten af 1980’erne.
Der er i de senere år påvist en stor stigning i allergi over for methyldibromo glutaronitrile blandt eksempatienter i Europa. Denne stigning tilskriver man hovedsagelig, at der har været anvendt for høje koncentrationer af dette konserveringsmiddel i kosmetiske produkter, det gælder specielt produkter beregnet til varig kontakt med huden som cremer og lotions (stay-on produkter), og produkter som anvendes mange gange daglig som flydende sæbe m.m.

EU-kommissionen har på den baggrund forbudt brugen af methyldibromo glutaronitrile i stay-on produkter. Forbuddet er trådt i kraft i september 2005. Den videnskabelige komité for kosmetiske produkter, der rådgiver EU-kommissionen har indstillet at stoffet også forbydes i wash-off produkter som flydende sæbe og dette forbud er vedtaget februar 2007 med i krafttræden juni 2008.

I 2009 fik 2,9% af de testede eksempatienter påvist allergi over for methyldibromo glutaronitrile. I 2008 var tallet 2,7% og i 2007 2,6%. I forhold til perioden 2003-2005 er der tale om et fald i forekomsten. Således var der i 2003 4,5 % (4,3 % af kvinder og 4,8 % af mænd), der fik påvist allergi over for methyldibromo glutaronitrile, i 2004 var det 3,9 % (3,5 % af kvinderne og 4,8 % af mændene), i 2005 3,5 % (3,0 % af kvinder og 4,5 % af mænd) og i 2006 2,5 % (2,4 % af kvinder og 2,8 % af mænd) .Der er i de senest år fra 2006 og frem ikke registeret noget yderligere fald i allergi over for methyldibromo glutaronitrile, men andelen, hvor der påvises en aktuel årsag til allergien er lav (11%). Det tyder på at allergien i de fleste tilfælde stammer fra tidligere udsættelser.

Der har været et betydeligt offentligt fokus på allergi over for methyldibromo glutaronitrile, hvilket formentlig har bevirket, at methyldibromo glutaronitrile frivilligt har været fjernet fra mange produkter i Danmark inden ovennævnte lovgivninger er trådt i kraft.

Læs mere om allergi over for methyldibromo glutaronitrile

MCI/MI (Kathon®) består af en blanding af to stoffer methylchloroisothiazolinone (MCI) og methylisothiazolinone (MI), hvor den første er et mere allergifremkaldende stof end det sidste. De to sælges i blanding og de testes også som blanding ved en allergitest.

Allergi over for MCI/MI har været kendt siden 1980’erne, hvor der var en epidemi af allergitilfælde forårsaget af dette konserveringsmiddel i kosmetik. Man havde ved markedsføringen fejlagtigt bedømt, at stofferne ikke var allergifremkaldende. De mange tilfælde af allergi førte til en begrænsning i anvendelsen af MCI/MI. I 2009 blev 1,5 % fa patienterne påvist allergiske over for MCI/MI, det tilsvarende tal var lidt lavere i 2008, hvor 1,3% havde MCI/MI allergi og 0.9% i 2007. I 2006 var der tale om 1,5 %, hvilket stort set svarede til perioden 2003-2005. Der er således tale om en nogenlunde stabil hyppighed de sidste 7 år.

Parabener er meget svagt allergifremkaldende og giver sjældent anledning til allergi. I 2009 ligesom i 2008 havde 0,3 % af de testede eksempatienter allergi over for parabener, hvilket svarer til niveauet i 2007, hvor samlet set 0,4 % havde allergi over for parabener. Parabenallergi ses specielt hos personer, der har haft svært kronisk eksem og/eller bensår, hvor huden er skrøbelig og de allergifremkaldende stoffer nemmere trænger ned i huden. Der er således tale om en stabil hyppighed.

Allergi over for parfumestoffer

Parfume tilsættes en lang række forskellige forbrugerprodukter som kosmetik, rengøringsmidler, legetøj og anvendes også i industrien. Parfume tilsættes mange produkter for at maskere ubehagelig lugt ved de øvrige indholdsstoffer og for at tilføre produktet karakter.

Herudover sælges parfumer som et produkt i sig selv i form af eau de parfum, eau de toilette, eau de cologne, aftershave og lignende. En parfume er en blanding af en række forskellige duftstoffer, kemiske stoffer såvel som naturekstrakter. Der kan være mellem 10 og 300 stoffer i en parfume, undertiden mere.

Der anvendes tre stoffer/stofblandinger til at påvise parfumeallergi: Fragrance mix I (FM I), som er en blanding af syv kemisk veldefinerede duftstoffer og et naturekstrakt, Peru balsam, som er et naturekstrakt, og Fragrance mix II (FM II), som er en blanding af 6 kemisk veldefinerede duftstoffer.  Dette er en nyere diagnostisk test, som Videncenter for Allergi har været med til at udvikle i et samarbejde med udenlanske forskere. I 2009 var 5,0% af eksempatienterne allergiske over for FMII, i 2008 var det 4,8 %, i 2007 4,4 % og 4,0 % i 2006. Der er således tale om en stabil stigning.

Det stof, der hyppigst giver allergi blandt indholdsstofferne i FM II er hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC) også kaldet Lyral som handelsnavn.  I 2009 var det årsag til allergi hos 2,3% af de testede 2008 mod 2,5 % i 2008, 2,8 % i 2007 og 2,2 % i 2006. Der er således en stort set uændret hyppighed i perioden 2006-2009.  Det er fortsat hyppigst hos kvinder.

Der påvistes allergi over for parfumeblandingen fragrance mix (FM I) hos 6,2% af eksempatienterne i 2009 mod 5,3 % i 2008, 5,7 % i 2007 og  6,1 % i 2006. Dette er et fald fra ca. 7,5 % sammenlignet med 2003/2004.
Imidlertid er parfumeallergi samlet set næsten lige så hyppigt som nikkelallergi og er oftere af betydning for den aktuelle eksemsygdom. Samlet set sås parfumeallergi, defineret som allergi over for en eller flere af de 4 stoffer eller stofblandinger nævnt ovenfor, hos 11,7% of eksempatienterne fordelt med 12,8% af kvinder og 9,8% af mænd.

Hovedårsagen til parfumeallergi er tilsætning af allergifremkaldende stoffer i kosmetik. Der er vedtaget en ændring i det EU-direktiv, der lovgiver om kosmetik, således at en lang række allergifremkaldende parfumestoffer er blevet omfattet.

Læs mere om parfumeallergi

 

Allergi over for sort farvestof (PPD)

p-Phenylenediamine (PPD) anvendes som farvestof i permanente hårfarver. Det er kendt som stærkt allergifremkaldende.
Det kan også forekomme i nogle midlertidige, såkaldte henna-tatoveringer, som ofte sælges på turiststeder.

Allergiske reaktioner på hårfarver kan være meget voldsomme og give anledning til indlæggelse på grund af store hævelser i ansigtet.

I 2009 fik samlet 1,9% påvist allergi over for PPD, i 2008 var det 2,0 %; i 2007 1,7 % af eksempatienterne og 2,1 % i 2006, der var på niveau med 2004-2005.

Læs mere om midlertidige tatoveringer og hårfarve
 

Allergi over for gummikemikalier

I produktionen af gummiprodukter anvendes en lang række tilsætningsstoffer, for at give naturgummiet elasticitet og slidstyrke. Der kan være overskud af disse kemikalier i gummiet efter produktion og det kan give anledning til allergi.

Disse kemikalier har forskellig kemi og i diagnosticering af gummikemikalieallergi anvendes dels enkelte stoffer som mercaptobenzothiazol (MBT) og dels blandinger af stoffer som mercapto mix og thiuram mix. Det kan være nødvendigt at supplere en allergitest med flere gummikemikalier for at bestemme, om der er allergi.

Den hyppigste årsag til gummikemikalieallergi er den erhvervsmæssige anvendelse af gummihandsker, som er tiltaget meget blandt andet i sundhedsvæsnet. Gummisko kan være en anden ikke sjælden årsag til gummikemikalieallergi.
 

Hyppighederne af thiuram allergi var i 2009 1,9% blandt mænd og 2,2 % blandt kvinder. Tilsvarende i 2008 1,8 % for mænd og 1,9 % for kvinder. I 2007 var de tilsvarende tal 1,0 % for mænd og 2,2 % for kvinder og i 2006 1,3 % for mænd og 2,1 % for kvinder. Dette er på niveau med 2004.

Læs mere om:

Gummikemikalieallergi
 

Handsker og eksem

 

I sort gummi anvendes andre tilsætningsstoffer, idet der ofte er tale om produkter, som skal have en større slidstyrke fx. bildæk.

Disse tilsætningsstoffer kan også give allergi. Stoffet IPPD (N-isopropyl-N-phenyl-p-phenylenediamine) anvendes enten alene eller i en blanding med andre lignende stoffer (black rubber mix) til at påvise denne form for allergi.  

Allergi over for planter

Der er allergifremkaldende stoffer i visse planter. Det gælder kurvblomstfamilien, som tæller blandt andet krysantemum og margueritter. Man tester for planteallergi med en blanding af de allergifremkaldende stoffer i kurvblomster (sesquiterpenlacton mix). Allergi over for kurvblomster ses hyppigst hos (hobby)gartnere og